Bedste stormkøkken 2025 – se vores anbefalinger

Hvad er et stormkøkken?

Et stormkøkken er en kompakt, bærbar løsning til madlavning under åben himmel. Det er udviklet til at fungere i alle slags vejrforhold – inklusive blæst, kulde og regn – og det er netop den robuste og pålidelige konstruktion, der gør det så populært blandt friluftsentusiaster. Uanset om du er på weekendtur i en dansk skov, på vandreferie i Norge eller ude på langfart i Lapland, er et stormkøkken ofte en mere pålidelig løsning end både engangsgrill, bål og løse gasbrændere.

Stormkøkkenets navn stammer fra dets evne til at kunne bruges selv i “storm” – altså blæsende vejr. De fleste modeller har en fast, integreret vindskærm, som beskytter flammen mod blæst og minimerer varmetab. Samtidig er systemet bygget lavt og stabilt, så det ikke vælter, når du rører i gryden eller placerer det på ujævnt underlag. Det gør det til en væsentligt sikrere løsning end løse brændere, især når du laver mad med varme væsker eller olie.

Et stormkøkken består typisk af følgende dele:

• Brænder: Kan være baseret på sprit, gas, multifuel eller træ. Brænderen er kernen i køkkenet og afgør både varmeeffekt, kogetid og brændstoftype.
• Vindskærm og base: Den ydre konstruktion, som holder brænderen, gryder og pander på plads og samtidig beskytter flammen mod vind.
• Kogegrej: Stormkøkkener leveres oftest med 1–2 gryder, en pande (ofte med lågfunktion), samt evt. kedel og håndtag/tang til sikker håndtering.

Der findes mange variationer af stormkøkkener – fra klassiske aluminiumssæt med spritbrænder til ultralette, integrerede gaskogere og avancerede multifuel-modeller til ekspeditioner. Fælles for dem er dog ideen om et alt-i-ét-system, der er nemt at samle, nemt at pakke ned og klar til brug uanset omgivelserne.

Mere end bare et kogesæt

For mange udgør stormkøkkenet centrum for lejrlivet. Det er her, dagen starter med kaffe og havregrød, og her aftenen slutter med varm mad og fællesskab. Hvor engangsgrill er engangsfornøjelser, og bål kræver opsyn og adgang til tør brænde, tilbyder stormkøkkenet en stabil, genanvendelig og sikker løsning, der fungerer tur efter tur, år efter år.

Det er ikke kun til de hardcore vandrere. Flere og flere danskere bruger i dag stormkøkkener til korte shelterture, mikroeventyr og weekendophold, hvor hygge, natur og enkel madlavning smelter sammen. Det er en måde at trække hverdagen med ud i naturen – uden at gå på kompromis med komfort og måltider.

Hvorfor vælge stormkøkken frem for andre løsninger?

• Sikkerhed: Lavt tyngdepunkt, stabil flamme, ingen åben ild som ved bål.
• Vindtolerance: Indbygget læ giver mere effektiv og stabil varme, selv i blæst.
• Mobilitet: Let at pakke ned og transportere – mange modeller kan pakkes ind i sig selv.
• Driftssikkerhed: Kan fungere i regn, sne og kulde – afhængigt af brændstoftypen.
• Miljøhensyn: Et godt stormkøkken kan bruges i årevis uden at slide på naturen.

Uanset om du er minimalist, luksusfriluftsentusiast eller nybegynder, findes der et stormkøkken, der passer til dine behov og dit niveau. Og når først du har prøvet at lave pandekager, pasta eller wok i naturen – uden besvær – er det svært at gå tilbage til kolde madpakker.

Materialer og design

Materialevalg og design spiller en afgørende rolle for, hvor godt et stormkøkken fungerer i praksis. Ikke kun i forhold til holdbarhed og vægt, men også i forhold til varmeeffektivitet, rengøring og komfort under brug. Når du vælger stormkøkken, er det derfor vigtigt at forstå, hvad de forskellige materialer kan – og hvordan designet påvirker oplevelsen.

Typiske materialer i stormkøkkener

• Aluminium: Det mest almindelige materiale i stormkøkkener. Det er let, billigt og leder varme godt. Mange klassiske modeller, som Trangia, er lavet af aluminium – enten i ren form eller som hardanodiseret version, som giver bedre ridsemodstand og lettere rengøring.
• Hardanodiseret aluminium: En videreudvikling af almindeligt aluminium, hvor overfladen er elektrolytisk hærdet. Det gør materialet hårdere, mere ridsefast og mindre tilbøjeligt til at binde madrester – og derfor lettere at rengøre. Det er et godt valg til dem, der vil have lang holdbarhed uden at betale titaniumpriser.
• Titanium: Et ultralet og ekstremt stærkt materiale. Det vejer mindre end både stål og aluminium, men koster også væsentligt mere. Titanium bruges især af ultralight backpackere, hvor hvert gram tæller. Ulempen er dårligere varmefordeling og højere pris.
• Rustfrit stål: Et tungere, men ekstremt slidstærkt materiale. Stål tåler hårdhændet brug og høje temperaturer, men vejer en del mere end aluminium. Velegnet til ekspeditioner eller steder, hvor vægt ikke er altafgørende.

Belægning på gryder og pander

• Teflon/non-stick: Mange moderne stormkøkkener kommer med non-stick belægning, typisk Teflon. Det gør det lettere at lave mad uden at det brænder fast – og gør rengøringen meget nemmere. Dog kræver det, at du bruger plastik- eller træredskaber, da metal kan ødelægge belægningen.
• Ubelagte gryder: Uden belægning er gryderne mere robuste og kan tåle højere temperaturer og metalredskaber – men kræver også mere opmærksomhed under madlavning og ved rengøring. Dette er typisk standarden i mange basis-modeller.

Design – form følger funktion

Stormkøkkener fås i mange former og opbygninger, men fælles for de bedste modeller er, at de er optimeret til både transport og madlavning. Her er nogle centrale designelementer, du bør kende:

• Integreret vindskærm: Beskytter flammen mod vind og forbedrer brændstofeffektiviteten. Nogle systemer har fast indbygget vindskærm (fx Trangia), mens andre kræver en separat skærm.
• Sammenklappeligt design: Mange stormkøkkener kan pakkes sammen, så gryde, pande og brænder passer ned i hinanden. Det gør transport og opbevaring nemt og kompakt.
• Kombination af dele: En pande fungerer ofte som låg, og gryder i forskellige størrelser kan stables. Dette sparer både vægt og plads.
• Ergonomisk håndtag: De fleste stormkøkkener leveres med en tang eller et aftageligt håndtag, som gør det muligt at flytte gryderne sikkert uden at brænde fingrene.
• Modulopbygning: Nogle stormkøkkener tillader udskiftning eller opgradering af brænderen (f.eks. fra sprit til gas), hvilket øger fleksibiliteten over tid.

Det ideelle design afhænger af dit behov: Rejser du alene, er vægt og pakkestørrelse altafgørende. Rejser du i gruppe, er større volumen og stabilitet vigtigere. Skal du lave mere end bare frysetørret mad, vil du sætte pris på god varmefordeling og simrekontrol.

Uanset om du er minimalist eller gourmetkok i felten, findes der i dag stormkøkkener, som dækker begge behov – og alt derimellem.

Brændstoftyper til stormkøkken

Valget af brændstoftype har stor betydning for, hvordan dit stormkøkken fungerer under forskellige forhold. Hver type har sine fordele og ulemper, og det rette valg afhænger af din turtype, vejrforhold, og hvor meget du vil bære. Her gennemgår vi de fire mest almindelige brændstoftyper: gas, sprit, multifuel og træ.

Gas

Gas er en af de mest populære og brugervenlige brændstoftyper til stormkøkkener. Du bruger standard gasdåser (butan, propan eller blandinger), som let skrues på brænderen. Gassen brænder rent, giver hurtig opvarmning og god flammekontrol.

• Fordele: Hurtig opkogning, nem temperaturregulering, ren forbrænding uden sod, kompakt og let at medbringe.
• Ulemper: Mindre effektiv i kulde (gas mister tryk), kan være dyrere over tid, dåser kan være svære at bortskaffe bæredygtigt.

Sprit (alkohol)

Sprit (typisk bioethanol eller rødsprit) bruges i mange klassiske stormkøkkener – særligt Trangia. Det er en simpel, stille og pålidelig løsning, der fungerer uden tryk og er nem at fylde op igen.

• Fordele: Billigt, nemt at finde, lydløst i brug, fungerer godt i kulde, lav vægt på brænder og udstyr.
• Ulemper: Langsom opkogning, lavere varmeeffekt, kræver mere brændstof pr. måltid, flammen er næsten usynlig og kræver forsigtighed.

Multifuel

Multifuel-brændere er alsidige systemer, der kan bruge flere typer flydende brændstof – som benzin, petroleum, diesel og endda gas. De er udviklet til ekspeditioner og ekstreme forhold, hvor du skal kunne stole på din varmekilde – uanset hvad der er tilgængeligt.

• Fordele: Ekstremt driftssikker i kulde og højder, billig brændstof i store mængder, lang brændtid, stor fleksibilitet.
• Ulemper: Tungere og dyrere, kræver vedligeholdelse og rengøring, højere støjniveau, mere komplekse at betjene.

Træ (bio-brændere)

Træbaserede stormkøkkener bruger småpinde, kogler og organisk materiale som brændstof. De fungerer som små bål i metalbeholder og er populære blandt dem, der ønsker en bæredygtig løsning uden at skulle slæbe på brændstof.

• Fordele: Brændstof findes i naturen, miljøvenlig og fri for dåser og flasker, lav vægt på udstyret, autentisk madlavningsoplevelse.
• Ulemper: Afhængig af adgang til tørt brændsel, mere røg og sod, langsommere madlavning, kræver mere opmærksomhed og opsyn.

Det bedste brændstof til dit stormkøkken afhænger af din tur:

• Til shelters og weekendture i mildt vejr: Gas
• Til vinterture og kulde: Sprit eller Multifuel
• Til ultralight eller minimalisme: Sprit eller Træ
• Til ekspeditioner og lange ture: Multifuel

Overvej også tilgængelighed, transportregler (fx på fly) og dine egne præferencer. Mange vælger en stormkøkkenmodel, der tillader skift mellem gas og sprit – for maksimal fleksibilitet året rundt.

Funktioner, volumen og brugervenlighed

Et stormkøkken skal ikke kun være kompakt og robust – det skal også være nemt at bruge og passe til dit behov for madlavning. Funktioner som flammeregulering, vindskærm og varmefordeling har stor betydning for madoplevelsen i felten. Derudover er volumen – altså hvor meget mad du kan tilberede ad gangen – afgørende for, om køkkenet egner sig til soloeventyr, par eller grupper.

Funktionelle egenskaber

Moderne stormkøkkener er blevet langt mere avancerede end tidligere. Her er nogle af de vigtigste funktioner at kigge efter:

• Integreret vindskærm: Bevarer flammen i blæsevejr og forbedrer effektiviteten. Særligt vigtigt i åbent landskab og på udsatte lejrpladser.
• Flammeregulering/simrefunktion: Giver dig mulighed for at skrue ned for varmen og tilberede simreretter – ikke bare koge vand. En vigtig funktion, hvis du vil lave “rigtig mad” i naturen.
• Non-stick belægning: Teflonbelagte gryder og pander gør det nemt at stege uden at maden brænder fast – og gør rengøring langt lettere.
• Integreret tænding (piezo): Nogle gasmodeller har indbygget gnisttænder, så du ikke behøver lighter. Dog anbefales det altid at have en backup.
• Varmeveksler: Et ribbet metalmønster under gryderne, der øger varmeoverførsel og reducerer kogetid og brændstofforbrug.
• Pakbarhed: Mange stormkøkkener kan pakkes ned i sig selv, hvor gryder, pande og brænder opbevares kompakt i én enhed. Praktisk og pladsbesparende i rygsækken.

Volumen og kapacitet

Volumen refererer til, hvor meget mad du kan lave ad gangen – og det hænger tæt sammen med, hvor mange personer du typisk laver mad til. Her er nogle generelle retningslinjer:

• 1 person: 0,6–1,0 liter gryde er ofte nok. Kompakte systemer som Primus Lite+ er oplagte.
• 2 personer: 1,0–1,5 liter gryde giver fleksibilitet og lidt ekstra kapacitet.
• 3–4 personer: 1,75–2,5 liter fordelt på flere gryder er ideelt – fx Trangia 25-serien.

Det kan virke fristende at vælge den største model “for en sikkerheds skyld”, men husk, at større volumen også betyder højere vægt og fylde. Vælg ud fra dine typiske ture – ikke det ekstreme scenarie.

Brugervenlighed i praksis

Et stormkøkken skal være nemt at sætte op, stabilt under brug og hurtigt at pakke væk. Her er, hvad du bør overveje:

• Opsætning: Nogle systemer er klar på få sekunder (fx integrerede gaskogere), mens andre kræver montering og påfyldning af sprit.
• Stabilitet: Et bredt fundament og lavt tyngdepunkt er vigtigt, især ved brug på ujævnt underlag eller med store gryder.
• Håndtering: Gode håndtag, tang og låg er vigtige detaljer, der gør madlavning og servering lettere – især med varme gryder.
• Rengøring: Glatte overflader og belægninger kan spare dig for meget besvær. Vælg materialer, der ikke suger madrester eller sod.

Det bedste stormkøkken er ikke nødvendigvis det letteste eller det med flest funktioner – men det, du rent faktisk har lyst til at bruge. Et system, der gør madlavning i naturen til en fornøjelse og ikke en irritation.

Vedligeholdelse og rengøring

Et stormkøkken er en investering i mange års madoplevelser i naturen – men det kræver, at du passer godt på det. Regelmæssig rengøring og korrekt opbevaring forlænger ikke kun levetiden, men sikrer også, at dit køkken fungerer optimalt og er klar til brug, når du har mest brug for det.

Rengøring efter brug

Efter hver tur bør du afsætte lidt tid til at rengøre dit stormkøkken grundigt. Det gælder både brænder, gryder, pande, låg og vindskærm. Her er nogle enkle, men effektive rutiner:

• Gryder og pande: Vask med varmt vand og opvaskemiddel. Har du non-stick belægning, så undgå skuresvampe og metalredskaber, da det kan ridse overfladen.
• Brænder: Tør brænderen ren for sod og madrester. Ved gas- eller multifuelmodeller kan det være nødvendigt at rense dyser og pakninger jævnligt.
• Vindskærm og base: Fjern sod med ståluld eller en grov svamp. Særligt efter brug med sprit eller træ, hvor der ofte dannes sort belægning.
• Tang og håndtag: Skyl grundigt og tør dem af for fedt og madrester, især hvis de har været i kontakt med olie.

Tørring og opbevaring

Efter rengøring er det vigtigt, at alle dele er fuldstændigt tørre, før du pakker dit stormkøkken væk. Fugt kan give rust, mug eller dårligt lugtende udstyr. Gør det til en vane at:

• Adskille alle dele og lade dem lufttørre i et døgn – gerne et lunt sted.
• Pakke delene i en stofpose i stedet for en helt lufttæt plastbeholder – så fugt kan slippe ud.
• Opbevare stormkøkkenet tørt og frostfrit uden vægt ovenpå – så det bevarer form og funktion.

Vedligeholdelse af brændere

Brænderen er stormkøkkenets hjerte og bør behandles med særlig omhu:

• Spritbrændere: Skal tømmes helt for væske efter brug og tørres af udvendigt. Undgå at efterlade sprit i brænderen i længere tid.
• Gasbrændere: Tjek for utætheder ved gevind og ventil. Rens dyser og tændingssystem med jævne mellemrum. Opbevar aldrig gasdåser tæt på varmekilder.
• Multifuel: Kræver oftest jævnlig rengøring af dyser og pumpesystem. Brug det medfølgende serviceværktøj og følg producentens vejledning.

Tip: Undgå mad, der sviner unødvendigt

Når du laver mad i det fri, kan du med fordel vælge retter, der ikke brænder nemt fast eller fedter udstyret. Enkle retter med lidt olie og minimal stegning gør både madlavning og rengøring lettere. Brug evt. bagepapir i bunden af pander, hvis du laver fx pandekager eller æg – især i pander uden belægning.

Lang holdbarhed kræver lidt omsorg

Et velholdt stormkøkken kan holde i mange år – nogle bruger endda stadig deres Trangia-køkken fra 80’erne. Hemmeligheden er simpel: rens efter brug, tør det ordentligt og opbevar det korrekt. Det tager kun få minutter, men sikrer, at dit udstyr er klar til næste eventyr – og ikke svigter, når du har mest brug for det.

Sikkerhed ved brug

Et stormkøkken er generelt en sikker løsning til madlavning i det fri – langt mere stabilt og kontrolleret end et åbent bål. Men som med alt andet udstyr, der involverer åben ild og varme væsker, kræver det omtanke og korrekt brug. Uanset om du bruger sprit, gas eller træ som brændstof, bør sikkerhed altid være en del af rutinen.

Placering og underlag

• Brug altid stormkøkkenet på et plant og stabilt underlag. Undgå skrånende eller bløde overflader, hvor køkkenet kan vælte.
• Stil aldrig stormkøkkenet direkte på brændbart materiale som tørt græs, blade eller træ – især ved brug af træ eller sprit, hvor flammen kan brede sig.
• Placér køkkenet i læ, men ikke i teltet – hverken i apsis eller inde i teltkabinen. Risikoen for kulilteforgiftning og brand er reel og veldokumenteret.

Håndtering af brændstof

• Fyld aldrig sprit eller anden væske i brænderen, mens den stadig er varm. Varm brænder + væske = brandfare.
• Opbevar brændstof (sprit, gas eller benzin) i godkendte beholdere og væk fra åben ild. Undgå lækage ved transport – og tjek pakninger og låg regelmæssigt.
• Hold børn og kæledyr på afstand under madlavning, og sørg for, at du selv har fuld kontrol over processen.

Under madlavning

• Efterlad aldrig et tændt stormkøkken uden opsyn. Selvom flammen er stabil, kan vind, ujævnt underlag eller utilsigtede bevægelser føre til væltning.
• Brug de medfølgende håndtag eller tang til at flytte gryder og pander – aluminium og metal bliver meget varme.
• Brug altid låg, hvis det er muligt – det reducerer risikoen for sprøjt og sparer energi.

Kulilte – den usynlige fare

Kulilte er en farveløs, lugtfri og potentielt dødelig gas, der kan opstå ved forbrænding i lukkede rum. Det gælder især ved brug af sprit, træ og multifuel-brændere. Flere dokumenterede tilfælde viser, at madlavning i telte eller under presenning uden ventilation kan føre til kulilteforgiftning – selv med små stormkøkkener.

• Brug aldrig stormkøkken indenfor eller i lukkede rum.
• Ventilér altid rigeligt – selv i regnvejr er det bedre at stå i læ under åben himmel end at risikere forgiftning.

Efter brug

• Lad stormkøkkenet køle helt af, før du pakker det væk. Det gælder især for brænderen, som kan være varm længe efter flammen er slukket.
• Tjek at alt er slukket – og at der ikke er gløder eller varmeflader, hvis du har brugt træbaseret system.
• Rens brænderen, luk beholdere forsvarligt og pak det hele ned i korrekt rækkefølge.

Et sikkert stormkøkken er et brugt stormkøkken

Langt de fleste uheld med stormkøkkener sker, fordi man er uopmærksom, forhastet eller undervurderer risikoen. Ved at følge nogle få enkle retningslinjer – og bruge sund fornuft – kan du nyde madlavning i naturen med ro i sindet og fuld fokus på oplevelsen.

Undersøgelser og relevante data

Stormkøkkener er ikke bare praktiske – de har også været genstand for forskning og test i forhold til brændstofeffektivitet, sikkerhed og miljøpåvirkning. Flere studier og produkttests giver os værdifuld indsigt i, hvordan forskellige typer stormkøkkener klarer sig i virkeligheden – og hvilke faktorer der gør størst forskel, når det gælder ydelse og sikkerhed.

Biobrændsel og bæredygtighed

En undersøgelse fra 2024 konkluderede, at biobrændsel – altså smågrene, tørre blade og andet naturligt brændbart materiale – kan være en effektiv og mere bæredygtig løsning sammenlignet med fossile brændstoffer (Kilde: Biomass Research Group, juli 2024). Når materialet er tørt og forbrændes korrekt, udleder det relativt lidt CO₂ og efterlader minimal affald.

Undersøgelsen viste dog også, at effektiviteten af disse systemer er stærkt afhængig af vejret og tilgængeligheden af egnet brændsel. I fugtigt klima eller skovområder uden adgang til tørre grene kan disse løsninger blive både ineffektive og upraktiske.

Kulilteforgiftning og teltbrug

Et studie offentliggjort i The American Journal of Emergency Medicine (2004) viste, at brug af små stormkøkkener i telte kan føre til farligt høje niveauer af kulilte (carbon monoxide), selv ved kortvarig madlavning. Titlen på undersøgelsen: “Carbon monoxide poisoning while using a small cooking stove in a tent”, konkluderede, at selv en lille sprit- eller gasbrænder i et dårligt ventileret rum kan give livstruende koncentrationer af CO.

Konklusion: Brug aldrig stormkøkken i telte, uanset hvor dårligt vejret er udenfor. Kulilte er usynlig, lugtfri og potentielt dødelig.

Effektivitet: Is vs. vand i stormkøkkener

En anden relevant test – “Comparison of Carbon Monoxide Levels During Heating of Ice and Water to Boiling Point With a Camping Stove” – undersøgte, om det er farligere at koge is end vand i forhold til CO-udledning. Resultatet: Der var ingen signifikant forskel. Det betyder, at det ikke er kilden (is eller vand), men selve brændstofforbrændingen og ventilationen, der udgør risikoen.

Test af energiforbrug og kogetid

I en omfattende sammenligningstest af stormkøkkener fra 2023 målte man, hvor hurtigt forskellige modeller kunne bringe 1 liter vand i kog under let vind. Resultaterne så nogenlunde sådan ud:

• Gasbrændere: 3–4 minutter
• Spritbrændere: 7–9 minutter
• Multifuel: 3–5 minutter (dog længere opsætningstid)
• Træbaserede bio-brændere: 10+ minutter (afhængig af tænding og luftforhold)

Det viser tydeligt, at gas og multifuel er de hurtigste løsninger – mens sprit og træ kræver tålmodighed og lidt mere planlægning. Men det betyder ikke nødvendigvis, at de er dårligere. For mange er oplevelsen, lyden og roen ved langsom madlavning en vigtig del af turen.

Hvad siger det samlede billede?

Undersøgelser viser, at det bedste stormkøkken for dig afhænger af, hvor du skal hen, hvad du skal lave, og hvor meget vægt og brændstof du er villig til at bære. Det handler om balance mellem effektivitet, sikkerhed og oplevelse – og de tre modeller, vi har fremhævet, repræsenterer hver deres stærke sider inden for dette felt.